Her på siden kan du læse en kort beskrivelse af floraen på engen ved Bulbrogård.

For at se den fulde rapport og den komplette floraliste skal du følge dette link til rapporten: Floraen på en eng bed Bulbrogård, Tissø

En eng bevaret for eftertiden

I 2015 købte A. P. Møllerfonden et stykke jord på 27 ha af Bulbrogård. Nationalmuseet havde forinden skønnet, at stedet rummer en uvurderlig kulturarv, da der her lå et stormandssæde fra ca. år 550-750. Købet forhindrer videre dyrkning af jorden og bevarer de arkæologiske værdier.

Arealet blev givet videre til Naturstyrelsen, som fremover skal står for driften. Det er planen, at området fremover skal afgræsses.

En smal strimmel af engen tæt på og langs bredden af Tissø ejes af Selchausdal, men størstedelen af arealet ejes i dag af Naturstyrelsen.                                                                                              

Engen ligger på Tissøs nordvestlige bred ud for Bakkendrupvej nr. 38.


Det undersøgte areal

Rapporten omfatter kun den del af Naturstyrelsens og Selshausdals arealer, som ikke tidligere har været dyrket, det vil sige overdrev og eng nedenfor den gamle søskrænten og ud til søen. Denne søskrænt er fremkommet efter en vandstandssænkning, der blev foretaget sidst i 1800-tallet.

 

Landskabet og den sjældne flora

På kortudsnittet i faktaboksen ses ud mod Tissø en stor vig beliggende ud for Bulbrogård. Vigens størrelse er afhængig af vandstanden, og hen på sommeren fremstår vigen som en meget våd eng og med store åbne mudderflader ud mod søen.

Den våde eng, som ender i en åben mudderflade, er botanisk set områdets vigtigste sted. I den våde eng og på mudderfladen fandt vi få eksemplarer af den national rødlistede Lancetbladet Skeblad, ét eksemplar af den sjældne Kær-Fnokurt og store bevoksninger af Nåle-Sumpstrå, begge arter er regionalt rødlistede.

 

  • Tissø er Danmarks 4. største sø og en del af Naturpark Åmosen der løber igennem tre kommuner (Holbæk, Sorø og Kalundborg). 
  • DN's lokale botanikere har registreret ca. 196 blomsterplanter og 22 arter af buske i området på de ca. 5 ha som udgør den gamle søskrænt, engen og såbredden
  • Vil du se den komplette liste af artsfund kan du finde rapporten hér