Høringssvar; Råsofplan 2026, Kommuneplan 2025, råstofindvindig delområde Kaldred, gravetilladelse Stenrand og miljøvurdering Bjergsted-Bregninge - Seismiske undersøgelser CO2-lagring (se under CO2 lagring Havnsø) - VVM-screening råstofindvinding Kaldredvej 48 - Udkast til miljøgodkendelse NOVO lager - Solcellepark II Lerchenborg - CO2-fangst anlæg ASV - Lokalplan 597, boliger på Herredsåsen - Havmøllepark Jammerland Bugt - Club Røs - Havplan - Solcellepark Kragerup - CO2 lagring Havnsø - Motorvej eller motortrafikvej - Ulstrup Sønderstrand - Affaldsplan - Club Røs feriecenter - Havmøllepark Jammerland Bugt -
Region Sjællands udkast til Råstofplan 2026 - høring her
I februar 2026 har DN afgivet høringssvar til Region Sjællands Råstofplan 2026. Vi har udarbejdet et selvstændigt høringssvar for den del af råstofplanen der vedrører graveområder i Kalundborg Kommune.
Der er også udarbejdet et samlet høringssvar for alle berørte kommuner i Region Sjælland, hvor vores høringssvar indgår.
DN Kalundborg har udarbejdet et høringssvar til kommunplanen med fokus på natur og miljø.
Se Kommuneplan 2025-2036 her
Juni 2025
Region Sjælland ønsker at udvide graveområde yderligere ved Kaldred
Maj 2025
Region Sjælland har bedt om bemærkninger til VVM-screening af område i Bjergsted-Bregninge og en gravetilladelse i Stenrand
Februar 2025
Region Sjælland har bedt om bemærkninger til en VVM-screening af en tilladelse til råstofindvinding på Kaldredvej 48.
Kort herunder viser det udpegede område (grå firkant) og placeringen mellem de beskyttede naturområder (skraveret).
Region Sjælland udsteder gravetilladelser til råstofindvinding i hele regionens område. Især Kalundborg Kommune har store områder med råstoffer. Inden tilladelsen gives skal det afgøres om der skal udarbejdes en fuld VVM-undersøgelse. Dvs en gennemgribende beskrivelse af påvirkningen på den omgivende natur og miljø.
Gravetilladelse Stenrand. Fortsat og udvidet råstofindvinding vil udgøre en markant barriere for den fremtidige udbygning og etablering af større sammenhængende naturområde.
Råstofindvinding i det udpegede, påtænkte område vil på alle måder forhindre sammenhængen og være en trussel mod sammenhængende natur til gavn for dyr og planter.
Miljøvurderingen af den påtænkte udvidelse af graveområdet andrager hele 136 ha. Altså et meget stort område som påtænkes inddraget til råstofudvinding.
De naturmæssige omkostninger ved at tillade råstofindvinding i området vil derfor være særdeles høje alene af den grund. Muligheden for at skabe et større sammenhængende naturområde fjernes fuldstændig ved yderligere råstofindvinding.
VVM-screeningen af gravetilladelsen til Kaldredvej 48 ligger midt imellem to Natura 2000 beskyttede områder og i et område der på længere sigt kan udvikle sig til st større sammenhængende naturområde.
DN mener vi skal sætte foden ned her.
DN Kalundborg har for ikke lang tid siden indsendt høringssvar vedrørende gravetilladelse på Kaldredvej 48. DN’s mange bekymringer for gravning på dette område dækker i endnu højere grad for dette påtænkte graveområde.
Januar 2025
Kalundborg Kommune har tidligere udarbejdet tillæg til kommuneplan og lokalplan for NOVO's nye kontor- og lagerbygning. Der er nu udsendt udkast til miljøgodkendelse samt miljøkonsekvensrapport fra Miljøstyrelsen. Dem har DN Kalundborg afgivet høringssvar til.
DN har påklaget Kalundborg kommunes dispensation fra åbeskyttelseslinjen til et bastant byggeri på Hovvejen 2. Et byggeri, hvor mere end halvdelen af bygningsmassen dispenseres etableret indenfor åbeskyttelseslinjen, ligesom bygningsmassen ligger uharmonisk fremskudt i forhold til den øvrige bebyggelse.
Åbeskyttelseslinjen er en forbudszone, og har til formål at sikre åen og dens omgivelser som landskabselementer samt sikre 150 m zonen som levested for dyr og planter. Åen er en grøn korridor mellem det åbne land især Rørmosen og Kalundborg fjord.
Der er tæt bebygget i området, mener kommunen, men endnu også store grønne arealer langs åen, mener DN.
DN er generelt positive for etablering af bæredygtige energiformer – men ikke for enhver pris. Et nyt anlæg på 64 ha vest for det eksisterende anlæg på 80 ha fylder godt i landskabet.
CO2 fangstanlæg er en uprøvet teknologi på dansk jord. Komprimeret og sat under tryk er CO2 en ikke ufarlig gasart/væske. Selv om CO2 ikke er akut giftig, kan det være sundhedsskadelig eller dødelig for dyr og mennesker ved uheld og/eller lækager. Farligheden afhænger af koncentrationen af CO2. Med seks fulde tanke vil der opbevares 10.800 ton CO2 på Kalundborg Havn.
17. december offentliggjorde Miljøstyrelsen miljøtilladelsen til fangst-anlægget.
I DN besluttede vi at klage over tilladelsen, da vores bekymringer og alternative forslag ikke er inddraget.
August 2024
DN Kalundborg har afgivet høringssvar til miljøtilladelse og miljøkonsekvensrapport til CO2-fangst anlæg på Asnæsværket.
Vi anbefaler opdatering af Risikobekendtgørelsen, at Asnæsværket ikke bliver mellemlager for CO2 fra Avedøreværket og overvågning af alle de "nye stoffer" i rensningen af røggassen.
Januar 2025 (knap herover)
DN Kalundborg vil kraftigt opfordre til:
Området har grundet mange års afgræsning og beliggenhed op til den § 3 beskyttede mose udviklet så mange naturkvaliteter, at området er godt på vej til at blive til værdifuld ny natur. DN opfordrer derfor til, at man fra politisk side er visionær nok og udviser politisk ansvarlighed og udlægger området til ny natur i harmoni med regeringens/EU's/FNs politisk vedtagne mål.
Danmarks Naturfredningsforening og DN Kalundborg har afgivet et samlet høringssvar til vindmølleparken.
Høringssvaret fokuserer på natur og miljø, med særligt fokus på påvirkning af flagermus, ederfugl, sortand og marsvin.
Den samlede konklusion lyder:
"Som det fremgår af ovenstående, finder DN ikke, at der med sikkerhed er redegjort for, at Jammerland Bugt Havmøllepark ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning på beskyttede arter som flagermus og fugle. DN foreslår derfor, at der gennemføres supplerende undersøgelser og modelleringer, der klart afdækker vindmølleparkens reelle påvirkning på natur og miljø."
Screeningsafgørelse:
Lokalplan og tillæg til kommuneplan for Club Røs er i høring. I forbindelse med udarbejdelsen af disse planer har Kalundborg Kommune foretaget en miljøscreening, for at afgøre, om der skal laves en egentlig miljøvurdering af planerne. Det mener Kalundborg Kommune ikke er påkrævet, da der ingen væsentlig påvirkning af miljøet er ved gennemførelse af de to planer. Det er DN Kalundborg ikke enig i. Derfor har vi påklaget afgørelsen.
Sammenfatning af høringssvar til lokalplan og tillæg til kommuneplan:
- Hele projektområdet er beliggende indenfor kystnærhedszonen, hvor der kun må planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.
- Det er ikke i tilstrækkelig grad sikret og beskrevet, at områdets eksisterende flora- og fauna sikres mod forringelse af leve- og spredningsmuligheder.
- Der er i flere planmæssige forhold plads til forbedringer herunder bæredygtige løsninger.
Februar 2024
Kalundborg kommune har vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af
planerne, da gennemførsel af planerne ikke har væsentlig indvirkning på miljøet.
Klagen behandles i Planklagenævnet.
DN's har nu afgivet høringssvar til lokal- og kommuneplan.
DN udarbejder et centralt høringssvar til den reviderede havplan.
DN Kalundborg har produceret et lokalt tillæg med fokus på de lokale udfordringer.
Det hele samles i et fælles høringssvar med input fra en lang række lokalafdelinger.
Januar 2024
Kalundborg Kommune har en 160 km lang kyststrækning. Fra Nekselø Bugt i nord, over Røsnæs og Kalundborg Fjord til Jammerland Bugt og Musholm Bugt i Storebælt.
Beskyttelse af de indre farvande skal ske ved hjælp af langsigtede løsninger, der forbedrer den økologiske tilstand og marine biodiversitet.
Anlæg med solceller er nødvendige redskaber i den grønne omstilling.
Som udgangspunkt er DN betænkelig ved, at 117 ha gode landbrugsarealer herunder 13,5 ha særligt værdifulde landbrugsarealer anvendes til placering af solcelleanlæg – ligesom vi er betænkelige ved at større tekniske anlæg placeres i det åbne land, frem for at være samlet i dertil udlagte industriområder.
Der påhviler herefter Kalundborg Kommune en vigtig forpligtigelse til at sikre, at de naturforbedrende tiltag også gennemføres i forbindelse med anlæggets etablering, så de positive gevinster for en øget biodiversitet hurtigt kan indfries, og ikke kun bliver uforpligtende hensigtserklæringer.
Januar 2024
Der skal fart på den grønne omstilling, så al elektrificering kommer fra vedvarende energikilder såsom sol/vind inden 2040 – men uden, at det sker på naturens bekostning.
Kun 80 ha af de 117 ha udlægges til solceller.
Lokalplanen skal sikre, at de øvrige 37 ha forbliver som natur ligesom der udlægges ny natur.
Overordnet er det DN Kalundborgs opfattelse at CO2 lagring er en lappeløsning, der i værste fald kan være med til at udskyde nødvendige, men svære beslutninger, om mindre CO2 belastende og nødvendige samfundsforandrende tiltag.
Investeringer i CCS kan sætte investeringer i vedvarende energi og andre ressourcereducerende tiltag på pause. Og forsinke udviklingen af en gennemgribende omstilling af energiproduktion, transport, landbrug, byggeri og vareproduktion.
April 2026
Energiklagenævnets afgørelse vedr. seismiske undersøgelser
Februar 2025
De to klager over Energistyrelsens tilladelse og Kystdirektoratets dispensation til seismiske undersøgelser
August 2023
Området under Havnsø og Nekselø bugt er udset som et muligt sted for placering af et fremtidigt CO" lager.
Energistyrelsen har sammen med GEUS og Rambøll afholdt en række borgermøde, hvor forslag og foreløbig rapport er præsenteret. DN Kalundborg har udarbejdet et høringssvar og er samtidig medunderskrivere på et høringssvar fra en række miljøorganisationer.
Ombygning af hele strækningen til en 4-sporet klogere Kalundborg motortrafikvej i stedet for den projekterede motorvej vil udløse de nødvendige besparelser samt løse mange af de problematiske forhold, der følger med etablering af motorvejen herunder, sikre etablering af de nødvendige faunapassager til store dyr, friholde Bjergsted Bakker og Bjergsted by for negative indgreb/påvirkninger, reducere udledningen af CO2, kaste mindre støj af sig, mindre lysforurening, mindre bortskaffelse af jord, mindre råstofforbrug samt meget mere – prisen herfor: et par minutters længere transporttid mellem København og Kalundborg!
Vores opfordring til RUB er: placér elementerne på et areal, som ikke er beskyttet. F.eks. ved skolen og skab så samtidig ny robust natur rundt om elementerne.
Området er så naturbeskyttet som det næsten er muligt.
Arealet beskyttes af en fredning, strandbeskyttelseslinjen,
Natura2000 EU-habitatområde ligesom det er §3 beskyttet overdrev.
Endvidere er der forekomst af markfirben - en bilag IV art, som Danmark har en særlig EU forpligtigelse til at passe på, hvorfor dens levesteder ikke må ødelægges eller forringes
DN Kalundborg er ikke modstander af elementerne i RUB's projekt "Røsnæs Strandmark".
Der er rigtig mange gode ideer til at få flere ud i naturen.
Placeringen på et naturbeskyttet areal er dog helt malplaceret.
Ulstrup Sønderstrand skal bevares for eftertiden, som det stykke helt unikke natur med offentlig adgang, som det er i dag.
Alle kommuner skal inden udgangen af 2022 opdatere deres affaldsplan for perioden 2023-34.
Kalundborg Kommune er nået i mål med over 50% af husholdningslignende affald genanvendes. Præcis 54,8% i 2021. Meget flot og tilfredstillende.
Men vi producerer stadig alt for meget affald (814 kg pr dansker i 2020)
Derfor kan det undre, at affaldsplanen ikke anviser konkrete tiltag til at komme videre og reducere mænden af affald og øge genbrug.
DN's høringssvar kritiserer den manglende konkretisering og opstilling af delmål, så vi som borgere kan følge med i udviklingen.
DN har afgivet høringssvar til den nye affaldsplan for perioden 2023-2034.
DN har ligeledes afgivet høringssvar til det tilhørende regulativ for husholdningsaffald.
Læs mere om de nye sorteringer og affaldsfraktioner som træder i kraft fra januar 2023 på kommunens hjemmeside
Projektet med den påtænkte placering og udformning iht. projektbeskrivelse kan IKKE gennemføres indenfor lovens rammer, da projektet strider mod både den politisk vedtagne Kommuneplan, Planloven og Naturbeskyttelsesloven.
2019: Vores bekymring gik på, at projektet set med vores øjne var for lidt konkret til, at vi med rimelighed kunne forholde os til projektet.
2021: Vi ser frem til og forventer at den kommende miljøkonsekvensrapport vil indeholde et projekt, som er præcist beskrevet, herunder at man peger på en konkret placering, det præcise antal møller, opstillingsmønster mm.
DN har afgivet høringssvar i forbindelse med etablering af kystnær havvindmøllepark i Jammerland Bugt.
Første høringsvar gav vi i forbindelse med VVM-undersøgelsen i 2019.
Det nye høringssvar (2021) er givet i tilknytning til afgrænsning af miljøkonsekvensrapport.
De to høringssvar hænger sammen.
DN har udarbejdet et høringssvar til ”Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for boligbebyggelse i del af Klosterparken”