Floraen ved Fugledegård
På Tissøs vestbred ligger Fugledegård som i dag er indrettet som natur- og formidlingcenter.Området er åbent for offentligheden og der er både shelters og fugletårn i området samt et fugleskjul og krible-krableplads helt nede i vandkanten.
Udsigt over engene ved Tissø.
Her på siden kan du læse en kort beskrivelse om floraen på engene, langs søbredden og på overdrevene ved Fugledegård, der ligger på vestsiden af Tissø.
Hvis du vil læse hele beskrivelsen af det undersøgte område og se den komplette floraliste kan du følge dette link til rapporten: 'Floraen ved Fugledegård'.
Her ligger Fugledegård
Beskrivelse af området
Området hvor Fugledegård ligger har spiller en vigtig rolle i historien. Mange spændende arkæologiske fund er gravet ud her og vidner om store Vikingebosættelser. På formidlingscentret ved Fulgedegård og på Naturpark Åmosens hjemmeside kan du læse mere herom.
Kulturen har præget naturen i området gennem mange århundrede og selv dag kan man finde mange planterarter som vikingerne har brugt i deres køkken bl.a. Skov-Jordbær, Hindbær, Butbladet Skræppe, Dusk-Syre og Ramsløg. Alm. Katost er en glimrende salatplante, og den er indført til Danmark allerede før år 0, så den kan også være indgået i vikingekosten.
Vi ved med sikkerhed, at Cikorie (medicin- og køkkenurt) kom til landet i vikingetiden. Den har siden spredt sig væk fra de egentlige bosættelser, som også Skvalderkål og Stor Nælde (tekstil- og køkkenurt). Læge-Oksetunge og Læge-Baldrian (lægeplanter) findes også på Fugledegårds jorde.
Driften i området
Arealerne omkring fugledegård består af marker, overdrev og enge langs bredden af søen. Arealerne bliver for størstedelen afgræsset, hvilket er til gavn for de fleste plantearter. I århundreder har der været slået hø på engene tidligt på sommeren, hvorefter heste og kreaturer har afgræsset engene, til vinteren satte ind (Skov- og Naturstyrelsen, 2004)
Uden afgræsning eller opdyrkning ville området hurtigt blive overgroet af kraftige urter, græs, træer og buske til skade for den egentlige blomsterflora.
I dag afgræsses engene af kreaturer. På steder, hvor der ikke græsses, udvikler enge og overdrev sig til høj
rørsump, krat og skovagtig bevoksning.
Floraen
Enge
Engene langs Tissø rummer mange arter. I nord findes et ekstremrigkær med mange sjældne arter herunder de vilde og fredede orkideer Sump-Hullæbe, Maj-Gøgeurt og Kødfarvet Gøgeurt. På store stræk langs den vestlige bred findes rigkær med Gøgeurter, som skal tælles i tusindvis.
Overdrev
Overdrevene har beskeden udstrækning ved Tissø, men mod nord findes nogle meget tørre, sydvendte skrænter, hvor der vokser en lang række varmekrævende arter. Den vestsjællandske specialitet Vellugtende Skabiose har her et af sine meget få og mest stabile voksested i Danmark.
Søbred
Den stenede og sandede søbred, præget af oversvømmelser og græsning af kreaturer og gæs, er et udsat og specielt voksested for planter. Nogle sjældne arter er tilpasset disse forhold.
Saltolerante planter
Tissø er speciel ved at være rig på planter, som tåler salt, og som ellers normalt er knyttet til kystnære områder, og de plejer altså ikke at vokse i indlandet. Baggrunden for de salttålende planters forekomst ved Tissø er ikke klarlagt. I Grøntved (1935) står, at det er sandsynligt, at søen tilføres saltholdigt grundvand, som forinden har optaget salt under passage gennem saltlag i undergrunden. Ved Tissø er fundet de salttålende arter: Strand-Vandranunkel i søen, Strand-Kogleaks, Blågrøn Kogleaks og Rød Gåsefod i rørskoven, Strand-Trehage, Jordbær-Kløver, Liden- og StrandTusindgylden og Smalbladet Kællingetand på engene. På tørrere engpartier er tidligere fundet Strand-Kvik, Sandkryb og Stinkende Krageklo.
Se den fulde floraliste hér.
- Tissø er Danmarks 4. største sø og en del af Naturpark Åmosen der løber igennem tre kommuner (Holbæk, Sorø og Kalundborg).
- DN's lokale botanikere har registreret ca. 230 blomsterplanter og 30 arter af træer og buske i området omkring Fugledegård.
- Den ret store mængde af registrerede blomster skyldes den store variation i arealerne: mark, overdrev, eng og søbred.