Der er to skiltede naturstier med grønne og brune pile. De grønne pile fører rundt på sydøen og de brune pile rundt på nordøen. Stierne går gennem øens mest spændende landskaber og tager hver især omkring halvanden time i normalt travetempo. Stierne går gennem stærkt bakket terræn, så det er ikke muligt at medbringe klapvogn eller lignende. Besøgende hunde skal holdes i snor under hele opholdet på øen.