Her på siden kan du læse lidt om Floraen og Historien i Værslev Præstegård.

Den fulde beskrivelse og floraliste kan du finder i rappoten 'Floraen i Værslev Præsteskov'

Se skovens placering på et kort

Præsteskoven blev anlagt i 1996 af Værslev meighed. Skoven blev rejst omkring søen ved Kulmose syd for Værslev.

Man kan benytte parkeringspladsen ved kirken hvis man vil besøge skoven.

Beskrivelse af Værslev Præsteskov

I foråret 2011 lod Værslev menighedsråd udgrave en ca. ½ ha stor sø på Værslev Præstegårds jorde. I forvejen var der vandhuller og mose på stedet ved navn Kulmose, se kortet herover.

Området har tidligere fået tilført vand fra den nærliggende Tranemose og har afløb til Kalundborg Fjord gennem Kærby å.

 

Herunder kan du se skovens forskellige beplantninger. Søen ligger i det hvide område med betegnelsen: 'i' 

se kortet i stor størrelse i rapporten

Historiske fakta

Tilbage i vinkingetiden, år ca. 750-1050, var Danmark langt mere vådt end det er nu og store mose- og søområder strakte sig langt ind i landet.

I vikingetiden har folket givetvis benyttet vandvejen fra Kalundborg Fjord gennem vandsystemet Kærby å, Kulmose, Tranemose og Tranemose å til Tissø.

Både ved Kalundborg Fjord og ved Tissø var der store vikingebebyggelser, og netop vikingerne var kendt for at kunne benytte selv mindre vandveje på deres rejser rundt i verden. 

Floraen

I skoven findes en reativt stor bestand af orkideen skovhullæbe. Skoven rummer ca. 1.000 stk. (2011), hvilket er bemærkelsesværdigt når skoven ikke er ældre. 
Skov-Hullæbe er en plante, som indfinder sig hurtigt i nyplantede skove, hvis forholdene er egnede. Skov-Hullæberne findes hovedsagelig i de sydlige dele af Værslev Præsteskov.

I frodige sjællandske skove finder man ofte Dunet Steffensurt. Her i skoven findes en anden og mere ualmindelig Steffensurt, nemlig Spidsbladet Steffensurt. Bladene på Spidsbladet Steffensurt er mere glinsende end på den almindelige Dunet Steffensurt. På Spidsbladet Steffensurt er stænglen glat, mens den er dunet på Dunet Steffensurt.

Mellem søen og mosen kan det være svært at skelne overgangen fra mose til sø. en række plantearter der trives i fugtigt til vådt miljø findes her, bla.  Eng-Kabbeleje, Eng-Karse, Eng-Nellikerod, Sump-Forglemmigej, Tykbladet Ærenpris og Vandkarse. I søen findes også den mindre almindelige skærmplante, Billebo klaseskærm, der er giftigt og som har en opsvulmet, hul stængel, hvori vandinsekter - herunder biller - ynder at søge tilflugt i, deraf navnet.  

I krattet ved vejen syd for Værslev kirke, vokser der adskillige middelalderlige kulturplanter, bl.a. Alm. Katost, Mørk Kongelys, Ru Kulsukker med hvide blomster, Gærde-Kartebolle, Ensidig Klokke, Pastinak og River.

River tilhører rubladfamlinen og er således bl.a. i familie med forglemmigej og kulsukker.
Stængler og blade er ru at røre ved.
River trives hvor der er næringsrigt, særligt nitrogenrige steder, f.eks ved staldbygninger hvor heste eller kreaturgødning bliver spildt.

I skoven findes borde og bænke samt bålplads.

Skoven indeholder også en lang række dyre- og insektarter. som eksempler kan nævnes: sangdrossel, stor flagspætte, rådyr, hare, engperlemorsommerfugl og skovrandøje.

Se hele listenaf planter og dyr hér