30 fjorde på 30 dage
Kom og vær med i Havneparken i Kalundborg 11. september kl. 16.00Danmarks Naturfredningsforening sender en stafet rundt i 30 danske fjorde.
Vi vil have livet tilbage i de danske fjorde.
Kom og hør politikernes bud på lokale løsninger.
Kom og vær med til at sende stafetten ud langs Kalundborg Fjord.
Grumset vand, fedtemøg og døde fisk. Det er næppe gået manges næse forbi, at de indre farvande i Danmark har det skidt. I år er fedtemøget mange steder kommet tidligere end nogensinde før.
I Limfjorden så to undervandsfotografer sidste år to fisk på 60 timers optagelser. I Vejle fjord
registrerede biologer én fisk på 70 timers videooptagelser.
Det samme billede tegner sig her hos os ved Kalundborg fjord. Vandet er mange steder uklart. Bunden er ikke til at få øje på gennem det grumsede dynd. Ålegræsset er væk, og mange lystfiskere beretter om livløshed under overfladen.
Vi mødes i Havneparken i Kalundborg d. 11.9. kl 16.00.
- 16.00 stafetten sendes med roere fra Gisseløre til Havneparken
- 16.15 stafetten modtages og kort velkomsttale ved DN Kalundborg
- Vi viser en kortfilm på storskærmen https://naturfilm.info/requiem-for-havet/
- 16.30 får inviterede politikere hver 2 minutter til at fortælle, hvad de vil gøre for at redde livet i fjorden
- Vi synger fællessang LAD FJORDENE GLIMTE SÅ KLART SOM GLAS
- 17.00 Stafetten svømmes af vinterbaderne ud i havnebassin til roere fra Kalundborg Roklub, der ror den til badebro ved Strandbakken
- 17.30 Stafetten afleveres til vandreteam fra Dansk Vandrelaug, der går med stafetten til badebroen ved Strandhotel Røsnæs (Klintedalsvej)
- 18.15 modtager repræsentant fra DN Kalundborg stafetten og bringer den videre til Samsø
Eventen er blevet til i samarbejde med Kalundborg Roklub , Dansk Vandrelaug Vestsjælland og Vinterbadeklubben Isfuglene