Røsnæs - Danmarks 6. Nationalpark?

Private har med David og Joshua Katznelson som frontfigurer fremsat forslag om Røsnæs som Danmarks næste nationalpark. I skrivende stund forsøger forslaget at samle de fornødne 50.000 stemmer, som kræves for at forslaget fremsættes i Folketinget.

DN Kalundborg støtter borgerforslaget om Naturpark Røsnæs. Vi støtter alle tiltag, store som små, der er naturforbedrende - faktisk har alle forslag, der kan styrke naturen og forbedre biodiversiteten lokalt vores støtte og bevågenhed - ingen tvivl om det.

Det fremsatte forslag er imidlertid løst formuleret uden geografisk afgrænsning og uden formulering af konkrete tiltag, som indikerer mulighed for mere og bedre natur på Røsnæs.

 Røsnæshalvøen byder allerede på mange værdifulde og beskyttede naturperler. Den statsejede og fredede Røsnæsspids samt flere fredede områder på de stejle og dramatiske kystskrænter mod syd. Halvøen byder imidlertid også på store sommerhusområder og mange landbrugsarealer.

 Halvøen er et morænelandskab med store landskabsmæssige kvaliteter. Et særpræget istidslandskab. På sin vis velegnet til nationalpark - men lille i areal. En gevinst for naturen og biodiversiteten er store sammenhængende arealer, hvor flora og fauna får god bevægelighed og udfoldelsesmuligheder.

 Etablering af en nationalpark er en meget langstrakt proces. Det tager som udgangspunkt 4-5 år fra den første spæde ide til den endelige lovgivning om en konkret nationalpark er på plads.

Det kræver stort lokalt engagement, en præcis geografisk afgrænsning og en trykprøvning af mulighederne for at skabe større sammenhængende områder af natur. 

 Tankerne om Nationalpark Røsnæs rejser naturligt også en række spørgsmål. 

Der foregår i øjeblikket en interessant diskussion om, hvilke veje der bedst sikrer og skaber mere plads til vildere natur i Danmark. Den diskussion er vi selvfølgelig stærkt optaget af i DN. Der opereres i Danmark med 3 begreber: Naturparker, Nationalparker og Naturnationalparker.

 Spørgsmålet er om det er flere nationalparker, som kan bestå af beskyttede naturområder, landbrugsland, mindre bysamfund, sommerhusområder og lokal infrastruktur, der bedst understøtter denne udvikling? Og hvor principperne for mere natur er frivillighed. Frivillighed er et godt princip, men i praksis har det vist sig, i de eksisterende nationalparker, at dette princip ikke fører til meget mere natur. Modstridende interesserer står i vejen for udviklingen og dermed mere og bedre natur. Udviklingen sander til.

 De samme problemstillinger gør sig gældende for naturparkerne f. eks. Naturpark Åmosen. Også her er det bærende princip frivillighed - og det har vist sig igennem årtier, at udviklingen går i stå. Naturen får ikke bedre vilkår og modstridende privatinteresser forhindrer udviklingen af større tiltag og etablering af større sammenhængende naturområder.

 Naturnationalparkerne er nyeste skud på stammen. Der drives ikke landbrug og skov skal henlægges som urørt skov. Her får naturen plads. Og tanken er, at naturen skal udvikle sig vildere bl.a. ved udsættelse af nogle store græssere (dyr) for at øge biodiversiteten. Røsnæshalvøen opfylder imidlertid ikke kriterierne for en naturnationalpark.

 Naturen er hårdt presset og trods en del forbehold støtter DN Kalundborg forslaget om Nationalpark Røsnæs. Det er dog vores vurdering, at forslaget skal præciseres og konkretiseres, men måske kan tankerne om Nationalpark Røsnæs også inspirere til andre ideer om mere og bedre natur - ikke bare på Røsnæs men overalt i vores kommune.

 Røsnæs er et forholdsvis lille område for en nationalpark. Måske vil det give mening at lade en nationalpark foruden Røsnæs omfatte Asnæs, Gisseløre, Kalundborg Fjord, Saltbæk Vig, Alleshave, Vesterlyng, Nekselø og Åmosen. Et sådant geografisk område ville nok lettere kunne få tilstrækkelig tyngde til at bære de mange kvaliteter, funktioner og publikumspres, som man må tillægge og forvente af en nationalpark.