I DN Kalundborg har vi en stor opgave med at bevare naturen gennem arbejdet med lokale sager, og til dette arbejde kan vi godt bruge flere kræfter.
Har du en uddannelse indenfor natur eller miljø og har lyst til at bruge din viden i det lokale arbejde eller er du selvlært og har mod på mere?

Opgaven går bl.a. ud på, at se myndighedernes – særligt kommunens -afgørelser igennem på natur, miljø og landskabsområdet. Når naturensinteresser er på spil, skal du vurdere, om der er grundlag for at klage over en afgørelse eller på anden vis tale naturens sag.
Du bestemmer selv, hvor meget tid du vil bruge på opgaven. Det kan variere fra ”meget” til ”lidt”, det er kun afgjort af din tid og lyst. Vi har et godt samarbejde i afdelingen, og vi hjælper hinanden og har det rart sammen.
Som frivillig aktiv i DN kan du komme gratis på kursus i, hvordan du arbejder med sagerne, så du bliver godt klædt på til opgaven. Der er også kurser i andre emner, som du kan komme med på – fredninger, kommunikation, naturformidling og andet. Du bliver en del af en stærk grøn forening, der gør en forskel for naturen og miljøet i Danmark.
Har du lyst til at give naturen en hånd i DN Kalundborg, så kontakt os og hør nærmere. Send gerne en mail til kalundborg@dn.dk

KONTAKT
For mere information om afdelingen og om opgaverne, kontakt:
Susanne Ladefoged
kalundborg@dn.dk