Floraen på Værslevstien

Jernbanen blev anlagt i 1896-98 og togdriften ophørte i 1970.

Siden blev stien etableret på den gamle jernbanelinie som et spor, hvor man kan gå og cykle, og det er tilladt at ride i den østlige side af banelegemet, dog kun i den tidligere del af Hvidebæk kommune.

Her på siden kan du læse en kort beskrivelse af floraen langs stien.

Hvis du vil læse den fulde beskrivelse og se den komplette floraliste kan du følge linket til rapporten: 'Floraen på Værslevstien'.

Værslevstien går fra Værslev til Gørlev. Se her

Værslevstiens lige og jævne forløb gennem landskabet minder hele tiden den rejsende om, at dette er en nedlagt jernbanestrækning. I hvert fald mindes man om det, når man nordfra først møder Forsinge gamle stationsbygning, dernæst Jerslev og Store Fuglede stationer for til sidst at ende på Gørlev Station. Man møder også gamle ledvogterhuse undervejs.

Den tidligere jernbane har i hele sin længde været afgrænset mod det åbne land af hovedsageligt egetræspæle med 3 jerntråde mellem pælene. Hegnet skulle hindre kreaturer og andet adgang til banen. Mange af pælene og jerntråd findes endnu.

Stien går som et lige spor gennem landskabet. For det meste er der udsigter over det stærkt opdyrkede landskab. Til tider er stien omgivet af træer og krat. Det er som om, man bevæger sig gennem en grøn tunnel.

Floraen

 
På Værslevstien er der ikke langt til de dyrkede arealer eller villahaver. Vækstforholdene på stien er derfor næringsrige og mange høje næringskrævende urter ses derfor ved stien som Stor Nælde, Lodden Dueurt og Foder-Kulsukker og mange kraftige græsser som Draphavre og Almindelig Hundegræs.

Fra haverne langs en del af Værslevstien der løber igennem landsbyerne ses mange forvildene haveplanter f.eks. Påske- og Pinselilje, Blå Tidselkugle, Bjerg-Knopurt, Italiensk Skilla og buske som Forsytia, Blod- og Fjeld-Ribs.

Der er ofte en grøft eller et vådområde langs stien. Disse vandområder er også næringsrige, men planterne er nogle helt andre end på og i stiens nærmeste tørre omgivelser. Som eksempler på arter fra grøfter og kanaler kan nævnes Alm. Mjødurt, Gul Iris og Gul Frøstjerne.